Leasingaftalens opsætning
For at finde ud af hvad der vil passe bedst til dig og dine behov, er det vigtig at kunne se og forstå forskellen i de forskellige alternativer, for erhvervelse af bil. Nedenfor er der taget udgangspunkt i en 3 år gammel middelklasse familiebil BMW 530 diesel stationcar. Den har en nypris på cirka kr. 1.000.000,00 , og har i dag en handelspris i Danmark på ca. kr. 620.000,00.

​Udbetaling

Den første forskel du møder ved flexleasing kontra et billån, er en lavere udbetaling. Billån kræver oftest 20% i udbetaling af hele hovedstolen (Bilens værdi). Dvs. har bilen en handelspris i Danmark inkl. dansk registreringsafgift på kr. 620.000,00, vil du typisk skulle have en egenbetaling/udbetaling på kr. 124.000,00. Hos Platinum Leasing tager vi som udgangspunkt 30% af bilens pris uden moms og afgift, i udbetaling. Hvis vi tager udgangspunkt i samme eksempel som ovenfor, vil bilens værdi uden afgift være kr. 180.000,00. Det betyder, at din egenbetaling/udbetaling vil være ca. kr. 55.000,00.

Vi anbefaler: Udbetalingens størrelse kan variere fra kunde til kunde, alt efter behov. For at opnå lavere omkostninger, er det fordelagtigt at have så høj en udbetaling som muligt.

​Månedlig leasingydelse

Den månedlige leasingydelse indeholder finansiering, betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift til SKAT, samt afskrivning på bilen.. Du som leasingtager, vil kunne have den største indflydelse på den månedlige ydelse, når du tegner en finansiel leasingaftale.

Vi anbefaler: Hedder dit bilbudget kr. 5.000,00 om måneden, men du kan få din drømmebil til kr. 4.000,00 – så overvej at betale kr. 1.000,00 ekstra pr. måned. Det vil resultere i en lavere scrapværdi, som du i sidste ende selv indestår for. Desuden vil du opnå lavere omkostninger ved en højere månedlige ydelse.

​Restværdi

Ved leasingperiodens udløb indestår du som udgangspunkt for den aftalte scrapværdi. Scrapværdi er bilens afskrevne værdi, uden moms og registreringsafgift. Som det fremgår i flexleasingaftalen, skal du som leasingtager anvise en momsregistreret virksomhed til at købe bilen. Du må altså ikke købe bilen til dig privat. Det kan også være muligt, at gentegne bilen på en ny leasingaftale.

Vi anbefaler: Uanset hvordan leasingaftalen opbygges, vil din totalomkostning være tæt på den samme – renteomkostningerne kan gøre forskellen. De to ovenstående punkter giver resultatet på din scrapværdi. Få tallene fordelt så du opnår så lav en scrapværdi som muligt.

​Ingen skjulte gebyrer eller omkostninger

I vores setup vil aldrig opleve skjulte omkostninger eller gebyrer. Tilbuddet stemmer altid kontrakten. En aftale er en aftale.