Flexleasing, også kendt som leasing på forholdsmæssig afgift, har vundet stort indpas hos kunder, der efterspørger biler i prisintervallet Kr. 400.000,- inkl. afgift og opefter. Hvis der er tale om sæsonleasing, kan det endda betale sig, selv når bilens pris er endnu lavere, da der udelukkende afregnes afgift i de måneder, hvor bilen er indregistreret. Flexleasing er en finansieringform, som er velegnet til næsten alle typer af biler.
Let at komme i gang
Kernen i denne finansieringsform er, at man betaler registreringsafgiften i små, månedlige rater i stedet for, som normalt at skulle betale 150 % i registreringsafgift på én gang, når bilen indregistreres. Således er det væsentligt billigere at komme igang end ved et traditionelt køb.
Satserne for den månedlige afgift afgøres af bilens alder:
- Ny – 3 måneder: 2 % af den totale afgift
- 3 – 36 måneder: 1 % af den totale afgift
- 36+ måneder: 0,5 % af den totale afgift
Betal mindre i afskrivning og renter
Populært sagt kan man sige, at jo dyrere bilen er, jo større er besparelsen. Når bilen kører på forholdsmæssig afgift foretages afskrivning udelukkende på bilens værdi uden afgift og grundlaget for finansieringen er selvsagt også lavere.
Hvordan fungerer flexleasing?
Fleksibilitet og store besparelser
Flexleasing er velegnet til både nye og brugte biler. Du kan finde din bil hos en dansk forhandler eller på de store europæiske markeder. Når du har valgt en bil i for eksempel Tyskland sørger Formula Leasing for import, syn og indregistrering, således at du blot overtager bilen i din indkørsel.
Sådan virker det:
- Du vælger og/eller specificerer den ønskede bil
- Euro Biler fremsender tilbud på leasing af bilen
- Leasingkontrakt udfærdiges
- Der indbetales førstegangsydelse som dækker:
- Forventet afskrivning i leasingperioden
- Montering af satellitovervågning
- Kontraktoprettelse
- Depositum
- Efter underskrift af leasingaftale samt indbetaling af førstegangsydelsen kan bilen indregistreres og leveres til dig indenfor 1 til 2 hverdage.
Har du allerede en bil, som du ønsker at flexlease, kan vi købe bilen af dig og efterfølgende indgå en leasingaftale med dig under forudsætning at, bilen er uden afgift. Du kan også se vores allerede store udvalg af biler på lager.
En fordelagtig finansieringsform
Fleksibilitet, likviditet og besparelser
Flexleasing er en finansieringsform som giver en række fordele i forhold til køb og betaling af bilen på fuld registreringsafgift.
Likviditet
I forhold til at købe og indregistrere en bil, hvor der betales 150 % i afgift på en gang, vil der ved indgåelse af en flexleasingaftale være tale om en signifikant mindre likviditetsbinding. Leasingtager skal have væsentligt færre penge “op ad lommen”.
Lavere afskrivning
Der må forventes en afskrivning på næsten alle biler. Ved køb af en bil med 150 % i registreringsafgift er en høj afskrivning en naturlig konsekvens af den høje købspris. Ved flexleasing afskrives der således alene på bilen pris uden afgift, hvilket udmønter sig i en stor besparelse.
Fleksibilitet
Leasingtager kan selv bestemme hvor mange måneder om året, bilen skal være indregistreret. Med en bil hvor kørslen er sæsonafhængig, som det typisk ses ved en sportsvogn, cabriolet eller en firehjulstrækker, er metoden optimal.
Ved leasingkontraktens udløb er bilen afgiftsfri, og den kan sælges til en udenlandsk køber, ligesom markedet bliver markant større end ved salg af en indregistreret bil, som kun kan sælges i Danmark.
Når leasingkontrakten udløber har du mange muligheder
Når din leasingperiode på typisk 12 måneder slutter, har du følgende muligheder:
- Du kan forlænge kontrakten med yderligere 12 måneder
- Indgå aftale om leasing på stilstand, hvor forrentning og forsikring opretholdes, men uden afgift, da bilen ikke er indregistreret. Når du atter ønsker at benytte bilen, indgås ny leasingaftale og betalingen af afgiftsraterne genoptages
- Du kan anvise en virksomhed i Danmark eller i udlandet, som kan købe bilen af leasingselskabet
- Du kan anvise en tredjepart, som kan overtage bilen på en ny leasingaftale
- Vi kan hjælpe dig med at finde en ny leasingtager ved hjælp af vor Leasingbørs på denne side
Uanset hvad du vælger, står vi klar til at hjælpe dig videre.